Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Engravita drives af:
SDM SUPPLY
Hobrovej 50, 2610 Rødovre
CVR: 34274401
E-mail: info@engravita.dk
Telefon: 71 99 26 38

Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. 25 % moms. Vi modtager betaling med Visa, Mastercard, Dankort, Apple Pay, PayPal og Shop Pay. Beløbet trækkes først, når varen afsendes.

Personaliserede varer og korrektur

Størstedelen af vores produkter fremstilles efter dine specifikationer (navne, dato, tekst m.v.). Ved personaliserede produkter sender vi en digital korrektur til godkendelse pr. e-mail, inden produktionen påbegyndes. Kontrollér stavning, navne og datoer omhyggeligt – vi graverer præcis det, der er godkendt, og fejl i godkendt korrektur er ikke omfattet af reklamationsretten.

Levering

Fri fragt i Danmark på ordrer over 499 kr. – ellers 49 kr. Levering til EU og en række øvrige lande: 299 kr. Personaliserede varer produceres efter godkendt korrektur, og den samlede leveringstid er typisk 2–4 hverdage fra godkendelsen. Lagervarer afsendes hurtigst muligt og leveres typisk inden for 1–3 hverdage.

Fortrydelsesret

Vi giver 30 dages returret på ikke-personaliserede varer – regnet fra den dag, du modtager varen. Varen skal returneres i væsentlig samme stand og om muligt i original emballage. Returfragt betales af køber.

Undtagelse – personaliserede varer: Varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg (f.eks. gravering af navne, dato eller egen tekst), er undtaget fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give os utvetydig besked på info@engravita.dk inden fristens udløb.

Tilbagebetaling

Ved rettidig fortrydelse refunderer vi købsbeløbet til det anvendte betalingsmiddel uden unødig forsinkelse, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret dens stand.

Reklamationsret

Købelovens regler giver dig 24 måneders reklamationsret på alle varer. Er der fejl eller mangler ved varen – eller er den beskadiget ved modtagelsen – så kontakt os hurtigst muligt på info@engravita.dk, gerne med fotos. Vi ombytter, reparerer eller refunderer efter gældende regler.

Klageadgang

Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk. Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/odr.

Persondata

Læs om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.